Julekoncert

Aarhus Teaters Kor

Aarhus Teaters Kor
Julekoncert i Grenaa Kirke
Søndag den 5. december kl. 19.00

 

Aarhus Teaters Kor blev dannet i 2016 i håb om at skabe nye former for arrangementer på Aarhus Teater og for at åbne for nye, fælles oplevelser mellem teater og publikum.
Koret har allerede markeret sig, så det har givet genlyd. Udover udsolgte forårskoncerter har koret stået for ”Fællessang på Bispetorvet, ”Syng med” i Festugen og ”Sangens dag” i Rådhushallen. Koret har desuden medvirket i forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på”.
Koret består af 23 erfarne korsangere og dirigeres af Ingeborg Thisted Højlund. Koret synger alle genrer og arbejder med både klassisk og moderne musik, folklore og musicals.
Dirigenten, Ingeborg Thisted Højlund, har været der siden korets opstart i 2016. Hun er uddannet sanger og klassisk dirigent ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Programmet til årets julekoncert vil blive annonceret på hjemmesiden og vil desuden blive oplyst i et nyhedsbrev til medlemmerne, når juletiden nærmer sig, og i god tid inden koncerten.

 

Pris: 150 kr. for medlemmer. Øvrige 200 kr.
Billetter: Købes ved indgangen fra kl. 18.30