Koncert i Pavillonen

Beatles forever

Sangerinden Karoline Budtz og guitaristen Søren Bødker Madsen
Beatles – fortolkninger i verdensklasse

Koncert  torsdag den 25. august kl. 19.30 Pavillonen Grenaa

 

Torsdag d. 25. august fyldes Pavillonen med skønne Beatles-toner. Det sker, når sangerinden Karoline Budtz og guitaristen Søren Bødker Madsen går på scenen med deres ”Beatles Forever” koncert.  Karoline Budtz og Søren Bødker Madsen har for længst vist, at når det kommer til Beatles fortolkninger, så er de i en liga for sig. De to er de musikalske hovedkræfterne i to tv-serier om Beatles’ musik, som har været vist på DRTV,og som nu er afsat til hele Skandinavien.

Denne aften giver de en forrygende koncert med fortællinger om og fortolkninger af The Beatles’ udødelige sangskat.

Lady Madonna, Yesterday og Here Comes the Sun er blandt de perler, som bliver taget under kærlig behandling.

Den legendariske rockanmelder Torben Bille skrev begejstret:

 ”Den fremragende guitarist, Søren Bødker Madsen fortolker Beatles kataloget begavet og Karoline Budtz lød som grunden til at Lennon & McCartney skrev sangen 'Love Me Do' ".

Og Politikens anmelder, Henrik Palle kan heller ikke få armene ned:

 "Fremragende musikformidling. De berømte små hår rejste sig i nakken af ublandet fryd."

 

Pris: 150 kr. for medlemmer. Ikke medlemmer 200 kr.
Dørene åbnes kl. 19.00
Billetter kan købes på www.pavillonen.dk eller ved døren

Arrangør: Grenaa Kunst- og Musikforening