Koncert i Pavillonen, Grenaa
Den Franske Kvartet
Koncert søndag den 28. september kl. 14.30
Lyden af Paris
Den Franske Kvartet præsenterer "La Varieté Francaise" - de kendte franske viser fra Piaf til Brel.
En broget buket af gypsy-jazz, franske chansons i nye arrangementer og egne numre i bossanova, tango og dansk visetradition – i sang og instrumentalt, og med masser af medrivende soloer.
Forsangeren, Claude Chichon, født og opvokset i Paris, guider publikum igennem programmet med de ægte historier og anekdoter fra Paris.
Vi har flere års erfaring i at optræde med fransk musik i Danmark. Med Claude Chichon i spidsen (den Paris-fødte trubadur), har vi turneret landet rundt. Emir Bosnjak sikrer pariserstemningen virtuost på harmonikaen.
Det er ægte fransk musikalsk underholdning!
Pris: 125 kr. for medlemmer af Grenaa Kunst- og Musikforening. 200 kr. for øvrige.
Link til billetkøb følger.
Det er også muligt at købe billetter ved indgangen. Enten mobile pay eller kontant.
Dørene åbnes kl. 14.00
Koncertsponsor: Lund Vine.
Ret til ændringer forbeholdes.
Som medlem får du blandt andet nedsat billetpris til vores koncerter - Du kan melde dig ind her.