Koncert i Pavillonen, Grenaa
Rasmus Skov Borring
Sangforedrag med Rasmus Skov Borring
Søndag den 6. september kl. 14.30
Kom og syng med, når Rasmus Skov Borring inviterer indenfor i sit arbejde med formidlingen af den danske sangskat. Seancen indeholder både fællessang og fortælling. Han vil præsentere velkendte og nye sange fra Højskolesangbogen, og sangforedraget omhandler både betragtninger om Danmarks syngende folkekultur samt hans værkstedsarbejde med at komponere nye fællessange – bl.a. i samarbejde med den afdøde digter, Jens Rosendal, som han arbejdede sammen med i syv år.
Rasmus Skov Borring (f. 1981) er pianist, komponist og foredragsholder, uddannet cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra KU. Han har flere albumudgivelser bag sig med klavermusik, og han er forfatteren bag den anmelderroste bog ”Er der steder hvor sandheden synger”.
I 2019 modtog Rasmus Skov Borring N.F.S. Grundtvigs Pris og blev i 2022 nomineret til hovedprisen ved Artbeat Prisen for sit arbejde med at formidle fællessangstraditionen både i Danmark og i udlandet. Han er bl.a. komponist bag sangen ”Gi’ os lyset tilbage”, som er optaget i Højskolesangbogen sammen med flere af hans andre sange.
Læs mere om Rasmus Skov Borring
Pris:
125 kr. for medlemmer af Grenaa Kunst- og Musikforening
(Medlemsprisen gælder kun for medlemmer af foreningen. Medlemsskabet er personligt - du kan se dit medlemsnummer øverst i seneste nyhedsbrev)
200 kr. for øvrige
Link til billetkøb følger
Køb så vidt muligt billetter på forhånd.
Det er også muligt at købe billetter ved indgangen. Helst mobile pay ellers kontant.
Caféen i Pavillonen åbner kl. 14.00 hvor der vil være mulighed for at købe kaffe/te, vin, øl, vand og snacks & chokolade. I caféen kan kun betales med kort.
Dørene åbnes kl. 14.00
Ret til ændringer forbeholdes.
BLIV MEDLEM
Som medlem får du blandt andet nedsat billetpris til vores koncerter - Du kan melde dig ind her.