Generalforsamling

Kære medlemmer af Grenaa Kunst- og Musikforening.
Der indkaldes til generalforsamling i Grenaa Kunst- og Musikforening lørdag den 7. februar 2026 kl. 13.00 i Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

Endelig dagsorden:

1. Valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslår Birgit Skov Jensen.

2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år til godkendelse (Formand Gert Broge).

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse (Kasserer Lisbeth Madsen).

4. Fremlæggelse af budget for indeværende år til orientering (Kasserer Lisbeth Madsen).

5. Vedtagelse af kontingent for det kommende år, d.v.s. kalenderåret efter det år, hvor generalforsamlingen afholdes. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 250 kr. årligt pr. person (Kasserer Lisbeth Madsen).

6. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen eller fra medlemmerne. Forslag bedes indleveret til formanden senest lørdag den 31. januar 2026.
Ingen forslag til behandling.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
På valg er: Bente Lyhne, Else Brask, Bente Lomstein og Gert Broge.
Bente Lyhne og Else Brask modtager genvalg.
Bente Lomstein og Gert Broge modtager ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslår i stedet Line Lauesgaard og Iben Wan.

8. Valg af mindst 3 suppleanter for 1 år.
På valg er Birgitte Chalmer Rasmussen, Line Lauesgaard og Ellen Nørgaard Bjørn.
Line Lauesgaard opstiller som bestyrelsesmedlem (se ovenfor).
Bestyrelsen foreslår i stedet Anna Gregersen.

9. Valg af revisor.
Nuværende er Lone Vig Petersen, der modtager genvalg.
Revisorsuppleant. Nuværende er Lone Broge, der modtager genvalg.

10. Eventuelt.


Grenaa, den 1. februar 2026
På bestyrelsens vegne
Gert Broge, formand.
Bilag: Regnskab og status for 2025 samt budget for 2026 udleveres på generalforsamlingen
Foreningens vedtægter kan ses her.

Bortlodning og auktion af indkøbte kunstværker foregår umiddelbart efter generalforsamlingen.

Værker til udlodning og auktion kan ses på
Grenaa Bibliotek i perioden 3.12. 2025 - 4.1. 2026
og i Pavillonens foyer i perioden 6.1. - 28.1. 2026

Samt i generalforsamlingslokalet før dennes afholdelse ved dørenes åbning.

Husk venligst, at man kun kan deltage i lodtrækning/auktion:
• Hvis man selv er til stede ved generalforsamlingen, eller man har givet en skriftlig fuldmagt til en af de fremmødte eller man har sendt en skriftlig fuldmagt til bestyrelsen.
• For at deltage i lodtrækningen og auktionen skal man have været medlem af foreningen i året før.

Øvrige generalforsamlinger

Læs om tidligere generalforsamlinger